Tilbage til civilisationen - på hotel igen...

Fredag morgen stod vi op før F..... fik sko på. Tænk hvor stille der er på en campingplads om natten. Vi fik en bid morgenmad, fik tømt tankene (...både på mandskab og bil:-) og kom afsted 06:15.

Fuld fart nordpå og med ankomst hos Alamo i LAX allerede ved 9-tiden. Papirarbejdet var hurtigt overstået, og ja – de fik os overbevist om det fornuftige i at betale ekstra 5 dollars pr. dag for en ekstra forsikring....sandsynligvis et unødvendigt tilkøb, men hvem vil spare 5 dollars pr. dag for noget, som ellers forsikrer en mod alverdens økonomiske ulykker, hvis man laver buler mv.?!

Kirsten, Emil og Mads blev installeret i Vogn 2 og derpå gik den nordpå mod Agoura Hills. Vi var fremme ved Shell-tanken tæt på Road Bears depot kl. 10:10 – lige tidsnok til at få tanket gas og benzin. Samtidig fik vi flyttet al bagage og diverse restdrikkevarer mv. over i Vogn 2, så vi var klar til at aflevere autocamperen kl. 10:30.

Mens nogle sad og ventede gik de flinke folk hos Road Bear bilen efter....og fortalte os, at der manglede gas. Men den li'så flinke mand på tankstationen havde fortalt os, at tanken var fuld, og da han forsøgte at fylde tanken op, så kunne der ikke komme mere på. Road Bear-receptionen hidkaldte så en mekaniker, der skulle køre med os på Shell-stationen igen for at få fyldt gas på, men heldigvis var mekanikeren af den opfattelse, at der højst kunne presses en halv gallon mere i vores 20 gallons gastank, så det kunne ikke betale sig at forsøge.

Herudover skulle vi betale for 7 timers brug af autocamperens generator, som vi havde haft kørende i nogle timer den første dag....fordi vi troede, at den lavede strøm til vores køleskab og fryser, men heldigvis fandt vi forholdsvis tidligt ud af, at køleskabet kørte på gas...

Og slutteligt havde vi så en lille ”snak” med Road Bear om rimeligheden i, at vi skulle betale for 1.500 miles, når vi kun havde kørt 915 miles. Vi vidste godt, at vi i vores booking havde 3 x 500 miles, men allerede da vi hentede autocamperen vidste vi, at vi ikke ville komme over 2 x 500 miles, så vi forsøgte at nedjustere (for at spare 210 dollars for en ”500 miles pakke”). Men Road Bear kunne ikke nedjustere uden en accept fra MyPlanet – og da vi kontaktede MyPlanet, så sagde de, at de ikke kunne nedjustere pga. Road Bears regler. Og sådan blev det så. 210 dollars ud i det blå, men F*** det – vi fik afleveret autocamperen uden yderligere ekstraregninger (trods en ødelagt campingstol, som Emil havde molestreret.

Vi var desuden glade for at kunne køre videre i vores egen bil, da shuttlebussen tilbage til LAX blev godt og grundigt fyldt med andre turister, der ligesom os havde afleveret deres autocamper denne formiddag. Så hvis vi skulle have været med, var det blevet en lang og svedig tur!

Da klokken kun var 11 havde vi jo reelt masser af tid inden vi kunne checke ind på vores Doubletree by Hilton i Santa Monica, så vi kørte i Vons (vores første supermarked fra sidste torsdag) og fik frokost. Herpå valgte vi at køre nordpå for at besøge Camarillo Premium Outlets, som vi egentligt havde planlagt at besøge i løbet af ugen i Santa Monica. Nu var vi bare så langt nord for Santa Monica, at det godt kunne betale sig at lave et første tjek af de 160 butikker i Camarillos outletcenter, så vi kørte nordover.

I Camarillo Premium Outlets osede vi lidt rundt, og det blev ”kun” til et par trøjer til Emil, et par shorts til Kirsten fra Tommy Hilfiger og en polotrøje fra Ralph Lauren til Lasse. Og derpå sydover til Santa Monica, som vi ramte kl. 15.

Hotellet var ”home sweet home” fordi det var samme hotel, som vi boede på i 2012, så vi kom hjemmevant op på 4. etage og ind i vores store værelse med ”stue og soveværelse” og 2 x queen size beds og en sovesofa til 5. mand.

Med max båndbredde, et rigtigt badeværelse, 2 x fladskærms-TV og store bløde senge i et værelse med velfungerende aircondition var det ren luksus at komme på hotel...

...så vi kom i bad og gjorde klar til en gang aftensmad på Sizzler – USA's svar på Jensen's Bøfhus. Vi fik udleveret bilen (endnu engang parkering til 28 dollars pr. dag + drikkepenge til den flinke mand, der finder bilen frem, når man skal bruge den....) og kørte afsted i 20 sekunder for at ramme en LED KØ på Santa Monica Freeway / Highway 10 på vej mod Hollywood!!

Det tog os vel nærmest 1,5 time at komme frem til Sizzler på North Higland Avenue. Men undervejs kom vi så både ad Santa Monica Boulevard via Beverly Hills og naturligvis ad Sunset Boulevard. Vi var sultne, så det var reelt ikke køreturen værd, men ”Sizzler ved man jo, hvad er”, så vi gik hjemmevant ombord i saftige bøffer og friturestegte rejer og Mads fik fuldt udbytte af den omfangsrige salat/suppe/taco/is-bar, så han nærmest ikke kunne rokke med ørerne, da vi kørte hjem.

Og vi var under massiv beskyttelse på Sizzlers....eller også var vi i skudlinien, for mens vi var der, kom der tre politibetjente fra LAPD. De skulle alle spise aftensmad...og de tog da venligt deres skudsikre veste af mens de spiste...

Hjemturen var heldigvis uden kø, så det tog max. 20 minutter at køre retur, hvorefter vi gik til køjs – nu i rigtige senge:-)