Seaworld med sjov og show

Torsdag var der ingen morgenplaner, men til gengæld var det dagen, hvor vi skulle i Seaworld San Diego, hvor der både er forlystelser med fede rutschebaner og fantastiske shows med søløver, delfiner og spækhuggere.

Vi fik lidt uventede logistikproblemer, da shuttlebussen var taget ud af drift, så vi bestemte os for selv at køre til Seaworld, hvilket så betød at vores autocamper skulle ”kobles fra”, så el, vand og afløb skulle pakkes sammen.

Samtidig ledte vi efter ”et godt tilbud på nettet”, så vi kunne få de billigste billetter til Seaworld – og tilfældigvis mødte vi nogle danskere, der fortalte at vi kunne købe billetter på Seaworldparks.com til 50 dollars pr. mand, hvilket var noget billigere end de 77 dollars, som vi skulle betale via campingpladsens ”superpris”. Vi fik købt ind – og brugte så alligevel 29 dollars ekstra pr. mand for at købe en ”forrest i køen”-billet til alle, så vi ikke skulle bruge hele dagen i kø ved shows og forlystelser, men kunne gå direkte ind og dermed nå mest muligt.

Billetterne kunne købes både på mobil og pc, men da nettet var så dårligt lykkedes det ikke på mobilen, så det blev et pc-indkøb...og dermed skulle vi også printe. Vi fik printet i receptionen på campingpladsen, hvor vi så samtidig mødte vores shuttle-chauffør fra dagen før. Og han var netop blevet kaldt ind for at få shuttlebussen på gaden igen, og dermed var vores ”afkobling” af autocamperen overflødig, for nu valgte vi alligevel at tage shuttlebussen til Seaworld.

Vi nåede Seaworld rettidigt til at nå et delfin-show kl. 12:15. Fantastisk at se, hvordan de smidige delfiner var trænet – og fantastisk at se, hvordan et velkoordineret show blev koblet sammen med musik, dyretrænere, fugle og masser af delfiner. Og ja – vi var advaret om, at man kunne blive våd på de forreste 12 rækker i den såkaldte ”Soak Zone”, så vi var lidt nervøse for vores placering på 10. række, men det gik og vi slap nogenlunde fra delfinernes pjasken...

Fra delfin-show gik vi direkte til spækhugger-show i et andet område, og her valgte vi at sætte os lidt mere på afstand af bassinet – primært fordi de mega-store spækhuggere helt sikkert ville have bedre held (end delfinerne) med at pjaske vand på publikum.

Spækhugger-showet var også en stor oplevelse. Spækhuggerne var ”veltrænede” (altså både lydige og muskuløse) og vi fik et godt show med synkronsvømning, rotation på land og naturligvis saltomotaler i rå mængder.

Efter spækhuggershowet var det spisetid – endnu et at turens måltider, hvor vi stod i en lang kø for at få et tvivlsomt måltid. Og hvor vi fik købt lidt af hvert for herpå at ende med halvtømte tallerkner og en del, der skulle smides ud (især fra Emils tallerken (...set nogle gange undervejs efterhånden...)).

Never mind – uden mad og drikke kan man jo ikke komme i rutschebaner mv., så det var godt at være ”spist af” inden vi prøvede ”Shipwreck Rapids” (rafting i store flåder (og med meget våde trøjer og bukser til følge)), Manta (den sygeste rutschebane), Journey to Atlantis (en hidsig vandrutschebane) og Wild Arctic (en slags helikoptersimulator, hvor man flyver over Nordpolen med SUG i maven).

Eftermiddagen gik hurtigt med både forlystelser og andet gøgl (og Lasses forsøg på at score en stor plysdelfin (nej, han vandt (heldigvis) ikke)...

...og vores shuttle kørte retur 17:30 – tilbage til en gang aftensmad med Kirstens ristaffel med kylling, kokosmælk, karry og ris.

Efterfølgende var der dømt oprydning i ”bussen”, som jo skulle afleveres fredag kl. 10:30 i Agoura Hills nord for Los Angeles. Vores vurdering var, at det var en 2,5 timers køretur, men vi skulle også lige tanke benzin og gas inden vi skulle aflevere med fyldte tanke, så vi planlagde afgang kl. 06....og altså en morgenvækning kl. 05...!

Under oprydningen kom vi til at drøfte, at det kunne være ret rart, hvis vi tog vores almindelige personbil med fra Alamo Rent a Car i LAX (Los Angeles Airport), så vi ikke først skulle køre til Agoura Hills med autocamperen for efterfølgende at køre med shuttlebus tilbage til Alamo i LAX for derpå at køre nordpå igen til hotellet i Santa Monica.

Så vi planlagde at satse på at køre til Agoura Hills med et stop hos Alamo i LAX, så vi kunne få vores ”Luxury Van til 7 personer” med på vejen, så Kirsten, Mads og Emil kørte personbil, mens Lasse og Jens kunne få bussen det sidste stykke til Agoura Hills.

Med den plan gik vi tidligt i seng – (næsten) færdige med campinglivet for denne gang.