Livet som campist

Torsdag morgen var vi nogenlunde friske. Vi fik meldt klar til Road Bear (der er det selskab, som vi har lejet autocamper af) og vores bil var klar til afhentning. MEN vi skulle som sagt vente på vores taske, og vi skulle kunne tjekke status på ”whereismysuitcase.com” (der er tænkt på det hele...)...

....men der var ingen status om vores taske. Så vi tjekkede ankomster fra Orlando med Delta Airlines og kunne se, at der ankom et fly kl. 10:30, så det blev vores pejlemærke.

Vi kom ned til morgenmaden kl. 8:50....og fandt ud af, at morgenmadsrestauranten lukkede kl. 9, så det var op i køen til den frisklavede omelet og så ellers i kø til cornflakes, juice mælk og kaffe. Herefter var der dømt ”ventetid” (med fuld båndbredde), og Emil og Jens tog så kl. 11 en shuttlebus op til Terminal 5, for dér at få at vide, at tasken ikke var ankommet. Til gengæld var den ”på vej”....nu via en mellemlanding i Atlanta, hvor flyet skulle lande 11:45, så vi langt om længe kunne få tasken.

11:59 var tasken udleveret...

...og vi var tilbage på hotellet 12:30, hvor vi fik en bid mad inden vi 13:30 blev hentet af en Roiad Bear shuttlebus, der skulle køre os til autocamper-depotet i Agoura Hills, der ligger lidt nordøst for LA. Turen derop tog ret lang tid, så vi var der nok først 15:15, hvor vi så skulle lave diverse papirarbejde inden vi fik udleveret vores autocamper.

Og for dælen da – en autocamper i XL!! Vi havde i forvejen været lidt bekymrede for, om den var stor nok – og om det ville blive en udfordring at stoppe hele familien ind på ”så lidt plads”, men da den flinke Road Bear-mand lige sagde, at han ville køre vores bil frem fra rækken med mange autocampere...så kørte (og kørte) han 10 meter frem, og vores 30 fods autocamper tronede frem som en BUS! Naah – så var det heller ikke værre, men vi tænkte godt nok WWWTF (What-What-What The Fuck!!), for den var sgu ret stor.

Det tog yderligere en halv times tid at få gennemgået alle bilens tekniske spidsfindigheder, så vi efterfølgende vidste det meste om motorolie, generatorolie, aircondition, gasvandvarmer, træk og slip, spildevandsbeholdere (og tømning heraf) komfur, køleskab, GPS og vigtige numre til vejhjælp.

Herpå var vi klar til afgang, og med ”bussen” ud på nærmeste landevej priste Jens sig lykkelig for de godt 14 måneder tilbage i 80'erne, hvor han som 19-årig fik udleveret nøglerne til en Carlsberg-ølbil og turnerede rundt i det nordvestjyske i en Volvo F6 med 12 paller øl på ladet. Med en venderadius på størrelse med et Benneweis-cirkus var vi klar til en kort tur til nærmest supermarked, hvor vi fik provianteret til den kommende dage.

Og ja – vi smed vel knapt 250 dollars på blandet mad og drikke. Alle pakker i XL og diverse storkøbsrabatter – herunder de finurlige ”køb 2 kasser sodavand....og få 3 ekstra gratis”, så vi ladede bilen op med ris, kylling, kildevand, sodavand, kiks og chips og lidt chokolade til turen.

Afsted det gik – og vi fik de første skønne kig udover Stillehavet – fantastisk at køre der i bagende solskin og med Stillehavet til bagbord. Efter et stykke tid skulle vi lige have en tissepause, så vi kørte fra Highway 101 North og fandt en lille tankstation. Ind på plads og ud igen for at parkere...endnu en udfordring med bilen, da vi skulle bruge begge baner for at lave en vending. Efter tissepausen skulle vi retur på motorvejen, men tilkørslen var i modsatte retning, så vi skulle lige lave en ”u-vending”, hvilket i praksis blev en ”smutvej" (not) op ad en sidevej og derpå et sving til venstre, hvor vi så endte på en lille villavej med biler i vejkanten og en pickup med en båd på en stor trailer. Der var dømt få centimeter på hver side af vores autocamper, så Mads måtte ud og sikre, at vi ikke kom for tæt på - og en mand stod på sin altan og kiggede med lige dele ”don't touch my car” og ”crazy tourists” malet i ansigtet og det brede smil han anlagde.

Never mind. Jens har før kørt en tagrende af en købmandsbutik med en ølbil, så fornemmelsen var ”den samme”, men tilbage på Highway 101 var vi klar til at søge første mål – campingpladsen ”Flying Flags RV Resort” i Buellton tæt ved Solvang. Vi havde oprindeligt en plan om at ramme Solvang torsdag eftermiddag, men forsinkelsen med kufferten samt den lange vej fra hotellet og til Road Bear kombineret med indkøb etc. betød, at vi kørte direkte til Buellton. Og vi ankom faktisk først, da det var ved at blive mørkt. I receptionen undrede de sig over, at vi havde ”fået lov” til kun at booke én overnatning, da 4^th of July på en fredag automatisk ville udløse et obligatorisk ophold på 3 nætter, men vi fik lov at rykke ind. 

Og en flink mand viste os frem til vores plads, og vi fik koblet vand og el til bilen, mens vi samtidig fik sat ris over på komfuret og fik fyret op i gasgrillen, der var standardudstyr på alle pladser.

Hvis vi troede vi havde en stor autocamper, så tog vi fejl. ”The locals” havde ENDNU STØRRE autocampere, og de var installeret og klar til 4^th of July og Independence Day dagen efter. Vi gjorde klar til en god nats søvn.