onsdag den 2. juli 2014

Empire State Building, 9/11...og lidt shopping

Tirsdag var vores sidste dag i New York, og der var tre officielle aktiviteter på opgavelisten: 1) Vi skulle i Empire State Building og se udsigten over hele New York. 2) Vi skulle på 9/11 Memorial Museum på en guided tour og 3) vi skulle ”shop' amok”.

Vi stod tidligt op og gik mod Empire State Building. Denne fantastiske bygning på 102 etager huser til dagligt over 20.000 mennesker, der arbejder i bygningen. 381 meter skyskraber bygget i 1931 var i over 40 år New Yorks højeste bygning indtil World Trade Centers to tvillingetårne blev bygget i slutningen af 1960'erne. Projektet var et prestigeprojekt og mange af datidens rigmænd stod bag opførelsen af denne bygning, der skulle være et vartegn for New York.


Udover i dag at huse flere kendte virksomheder (også moderne virksomheder som Linkedin), tjener bygningen også som turistattraktion med den helt naturlige forklaring, at man fra toppen af Empire State Building kan se ALT i alle verdenshjørner, hvor man kan se downtown, uptown samt udover Hudson River og ud mod East River. Man kan se alle bydelene med Queens, Brooklyn og Bronx kombineret med Manhattan og Staten Island. Hvilken udsigt – og mega fedt at få ”overblikket” over byen og bydelene – også efter at vi havde set en del af området fra sightseeing-bussen de foregående dage.



 Fra Empire State Building skulle der shoppes lidt – for vi havde først booket rundvisning på 9/11 Memorial Museum kl. 16, så der blev købt løbesko til Kirsten, Lasse og Emil og vi fik shoppet lidt tøj til Jens og lidt anden blandet godt inden tiden faktisk var ved at løb lidt fra os, så vi fik kastet os ind i en sightseeing-bus for at køre downtown til finansdistriktet omkring Wall Street for derfra at gå ind i komplekses ved det tidligere World Trade Center, hvor der i dag er 2 store ”huller i jorden” med en vandskulptur, der med vandfald sender vand ned i kvadratiske huller, der omkranser det areal, hvor de tidligere tvillingetårne lå. Rundt om vandfaldets ”huller” er der navne på de næste 3.000 mennesker, der døde d. 11. septemner 2001 – både de mange, der arbejdede i bygningerne og de næste 500 politifolk og brandmænd, der mistede livet, da de forsøgte at hjælpe dem, der var fanget i bygningerne.


Vi kom ind i museet, der først for nyligt er blevet færdigt og klar til at vise frem til offentligheden. Museet går 7 etager ned i jorden, og flere steder indgår der jernkonstruktioner eller smadrede effekter fra bygningen – herunder antennen fra taget, en smadret brandbil ”Ladder 3”, der var den første brandbil på stedet...og som mistede alle 11 brandmænd, en trappe, der reddede hundredvis af mennesker osv.

Det hele skete på meget kort tid. Kl. 08:46 om morgenen rammer American Airlines Flight 11 det nordlige tårn og kl. 09:03 rammer United Airlines Flight 175 det sydlige tårn. Selvom Flight 175 faktisk rammer sydtårnet over et kvarter senere end Flight 11 rammer nordtårnet, så er det sydtårnet, der først kollapser. Det skyldes, at Flight 175 har ramt sydtårnet ca. 20 etager længere nede – omkring 80. etage, hvorved vægten af bygningen ovenover ulykkesstedet bliver så belastende, at bygningen bryder sammen, da stålkonstruktionerne begynder at give efter for varmen.

09:58 kollapser sydtårnet og 10:28 kollapser det nordlige tårn. Og resten er historie. Verden bliver aldrig helt den samme – og når man går rundt i New York som turist, så er det mærkeligt at tænke på, at en almindelig solskinsdag kan ende i gru og ødelæggelse – uanset de politiske motiver og uanset USA's (nogle gange lidt for) dominerende rolle i mange af verdens brændpunkter. 


Fra World Trade Center tog vi tilbage til hotellet og straks videre for at spise en hurtig aftensmad. Herpå gik Lasse i pit på hotellet, mens Mads og Jens tog på skoindkøb og Kirsten og Emil var ude at købe lidt souvenirs.

Dagen blev afsluttet med en intensiv kuffertpakning, så vi var klar til afgang onsdag morgen, hvor vi skulle fra hotellet kl. 8:30 for at nå til JFK-lufthavnen på vej mod næste mål: Los Angeles.


California – here we come.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar