6 timer på landevejen - og velkommen til San Diego

Tirsdag d. 8. juli var jo mest en ”transporttur”, da vi skulle køre den forholdsvis lange tur fra Lake Isabella i det sydlige Sierra Nevada og ned til San Diego tæt på grænsen til Mexico.

Vi stod op kl. 7 og var klar til at køre ved 8:15-tiden. Ruten gik paradoksalt nok nordpå, men ifølge både Google Maps og vores Garmin GPS var det hurtigst at køre mod nordøst for efterfølgende at komme på en mere regulær rute sydover.

Vi havde vel forventet en nogenlunde flad rute, men inden vi kom sydover var vi oppe over 5.000 fod, så endnu engang fik vi den flotte udsigt over bjergene i kombination med fornemmelsen af, hvad den kraftige varme gør ved vegetationen i det sydlige Sierra Nevada, hvor de lokale da også kalder det 'the desert'.

Afsted det gik og navigationen var ret stabil i sit budskab om, at vi ville være fremme ved 14-tiden. Undervejs var vi inde for at tanke bilen (endnu en af vores 140 dollars-tankninger for ca. en halv tankfuld!). Samtidig fik vi en bid frokost på tankstationens Subway-restaurant), så vi kunne klare os på resten af turen mod San Diego.

Sydover gik ruten over San Bernardino, Temecula og Escondido og allerede øst for Los Angeles blev motorvejen udvidet til 4 spor i hver retning, så det var med at holde tungen lige i munden med ”bussen”...ikke mindst på en rute med masser af lastbiler og med den lille fiffighed, at man jo passerer hinanden på begge sider, så man lige som chauffør skal holde øje i begge spejle, når man laver vognbaneskift...eller bare forsøger at holde sin egen bane med 65-75 miles i timen (mlm. 105 og 120 km i timen).

Vi blev ledt ganske fint frem mod Campland on the Bay, men vejnettet og trafikken blev mere krævende til sidst, så det var godt med en stabil co-pilot på passagersædet, hvor Kirsten med sikker hånd fik os ledt frem mod campingpladsen.

Da GPS'en sagde, at vi var meget tæt på, så tastede vi ”nærmeste supermarked” ind og kørte en lille omvej til Vons (vores nye supermarkedsfavorit), hvor vi fik købt ind til de kommende dage, så vi kunne klare os uden nye indkøb i resten af ”campingperioden”.

Trods vores massive indkøb af sodavand og vand på vores første indkøbsdag var der nu behov for mere vand og mere sodavand, ligesom der skulle suppleres op med morgenmadsprodukter og mælk, men ellers var vi nogenlunde kørende. Og ja – vi forsøgte, at undgå det store madspild, men med alle emballager i str. XXL kan det være vanskeligt at sikre varieret kost i kombination med minimalt madspild...

Vel fremme ved Campland by the Bay blev vi anvist en fin plads – endnu engang i skygge, så det var en ideel placering, hvor vi både var tæt på toiletter og holdt lige udfor et større græsareal, hvor der var fuld aktivitet med legende børn og diverse spil.

Vi fik pladsen skridtet af, og Emil fik testet poolområdet med de to bassiner og to store jacuzzier. Både bassinerne og jacuzzier var med lækkert varmt vand – og til forskel fra de pools, som vi havde haft i både Visalia og ved Lake Isabella, så var der på Campland on the Bay faktiske rene pools....underforstået: De andre var sgu' lidt snaskede, men i mangel af bedre havde det jo fungeret fint.

Om aftenen fik vi ”Vibeke og Terje's Ret” - en variant af ”Scampi India” med rejer, porrer, peber, fløde, chilisauce og Tabasco. Første gang vi fik den ret var på en sejltur for mange år siden – måske helt tilbage, da vi havde vores Maxi 77 ”Pingo” og var sejlet til Grenå, hvor vi på båden havde begrænsede muligheder med kun 2 blus i kabyssen, så dér var det oplagt med en ”campingvenlig” tilberedning:-) Så tak for det, Vibeke og Terje!

Herpå vare der dømt ”ro på”, da vi jo havde været ”lidt” tidligt oppe, så der var generel afslapning efter aftensmaden, hvor vi dog også lige fik set på selve stranden ned mod San Diego Bay, så vi kunne vurdere, om morgendagen skulle byde på pool eller strand. Og da vi læste, at man først måtte flytte sine stole mv. ned på stranden kl. 05:45....så vurderede vi, at der ville blive crowdet på stranden, hvorfor planen blev en dag ved poolen – faktisk også lige, hvad vi havde brug for.

Og så var det go' nat og sov godt....godt nok med lidt piberi fra Kirsten, der var blevet stukket på højre hånd af en hveps, da vi var ude at hyggesejle på Kern River. Det var faktisk lige i starten af sejlturen, så de efterfølgende næsten 3 timer var hånden jo i køligt vand, men henover tirsdagen var hånden vokset og blevet hævet...lignede lidt en oppustet gummihandske, så da det henover aftenen voksede videre op ad håndleddet og armen, så gav det lidt ”Det klør!!”, som påvirkede aftenen og nattesøvnen lidt...

Det er den raske hånd til højre...:-)