I
flyet havde vi fået række 44 – altså den ubetinget bagerste
række, og vi var på ”monkey class” sammen med mexicanske
nannies med de riges møgunger. På rækken foran os sad en stakkels
nanny med en umulig knægt, der råbte og skreg. Det lignede ikke mor
og barn – og ganske rigtigt, for på et tidspunkt kom så den
smarte overklassemor ned for at se til knægten – alt imens den
stakkels barnepige (i midten af 40'erne) havde kæmpet bravt – og
alt imens vi andre passagerer havde lagt øre til en ”fest” af
ballade + en enkelt opkastning, så der var hygge til alle
sanserne...så er man glad for, at man ”kun” skal flyve i små 6
timer:-)
Never
mind – vi sad fint, og ”entertainment-systemet” var klasser
over det, som vi oplevede på turen fra Amsterdam til New York, så
vi kunne virkelig tage for os af retterne med alverdens spillefilm og
TV-serier. Og undervejs fik Jens krydret turen med de første 25-30
sider af et speciale, som de to studerende Stine og Michelle har
skrevet her i foråret med beskrivelsen af E-avisen 2.0.
Vi
landede i LA kl. ca. 15 lokal tid, og var klar ved bagagebåndet få
minutter efter ankomst. Og der kom så...tre ud af fire kufferter.
Vores sidste store sportstaske med Lasses og Emils tøj var blevet
sendt til Orlando i Florida – og den ville først komme dagen efter
med et fly kl 10:15 om formiddagen.
Så
vi tog til hotellet, hvor vi alligevel skulle overnatte, og vi blev
installeret og gik hurtigt i restauranten, fordi vi jo ikke havde
spist siden afgangen fra New York.
Efter
aftensmaden blev der indhentet lidt dagbogsskrivning, og Emil og Mads
var i poolen på hotellet. Vi fik også tjekket op på lidt detaljer
for den videre færd, så vi var klar til næste morgen, hvor vi
reelt skulle tidligt fra hotellet – men jo altså lige skulle vente
på at få tasken fra New York via Orlando og frem til Los Angeles.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar