4th of July i Solvang og "on the road"

God morgen 4^th of July. Vi havde vækkeuret sat til kl. 8, for vi ville gerne afsted i ordentlig tid, da vi både skulle til Solvang og de 194 miles (ca. 310 km) til Visalia. Natten var nogenlunde rolig, men det var hundekoldt i camperen, og vi havde vist undervurderet, at det kan være bagende varmt om dagen og slædehundekoldt om natten, så både Emil og vi to gamle måtte have dynen fundet frem i løbet af natten, da det viste sig ikke at være nok bare med et lagen.

Morgenmaden havde vi jo styr på fra gårsdagens indkøb, så vi fik spist – og ”udvalgte” fik et bad inden vi fik os googlet frem til, at der var 4^th of July Parade i Solvang kl. 11, så vi tjekkede ud og kom afsted.

Solvang var fyldt med mennesker, der allerede kl. 10:30 havde taget opstilling langs hovedgaden gennem byen. Den lokale autocamper-parkering var spærret af til paradedeltagerne og deres vogne, så vi parkerede ved en bank i udkanten af byen – en parkeringsplads, hvor vi kunne brede os med ”bussen”.

Der var folk både stående og med stole. Og der var fest overalt – med hoppeborge, marked og opstilling til aftenens fyrværkeri.

Kl. 11 gik starten til en parade med over 80 forskellige deltagere – biler, heste, sportsklubber, flere biler, flere heste, orkestre osv. Et imponerende skue og en festligholdelse af uafhængighedsdagen fra 1776, hvor USA blev uafhængig af Storbritannien. Efter mere end et års uafhængighedskrig blev den såkaldte Declaration of Independence udstedt d. 4. juli 1776, og herefter betragtede de engelske kolonier i Nordamerika sig som frie og uafhængige stater. Og det fejres nu hvert år med fest og stort fyrværkeri – faktisk også som en nytårsaften i Danmark, idet almindelige mennesker også køber fyrværkeri og ”fyrer den af” om aftenen.

Som en nationaldag kan 4. juli virke en smule ”nationalistisk”, og paraderne med militærveteraner fra hhv. Korea, Vietnam, ”Cold War” og Irak udstiller samtidig USA's stærke tro på sig selv.

Vi fik ”nordisk” frokost i Solvang – med medister, en ”slags” brun sovs og brasede kartofter til Lasse. Emil fik en hotdog med rigtige ristede løg og Jens fik marinerede sild på rugbrød – kombineret med syltede agurker og kartoffelsalat...sjov kombi, men nogenlunde nordisk.

Tilbage på landevejen gik den nordover, og vi undervurderede afstanden en smule. På første ”Er vi der snart?” svarede vi ”Om tre timer”, men det viste sig at tage næsten 5 timer at køre til næste stop på KOA-campingpladsen i Visalia. Fordelen ved autocamperen er, at ”børnene i bussen” kan slappe af og sidde med hver deres iPad, mens det går derudad. Ulempen er så, at de ikke følger så meget med i naturen og terrænet og dermed ikke oplever denne del af Californien på samme måde som os, der sidder ”ved roret”.
 

Vi kørte på nogle lidt små veje på et tidspunkt, så Kirsten lagde en ”omvejs-strategi”, der nok også bidrog lidt til rejsetiden, men til gengæld kom vi på en noget mere regulær vej, der gik fra Wasco til Visalia, hvor vi ankom ved 19-tiden.  

Vi kørte ud for at handle på ny i forventning om, at vi så kan undgå at handle de næste tre dage, hvor vi dels er i Visalia og dels ved Lake Isabella, hvor vi også skal ”familie-rafte” på Kern River.

Vi blev installeret på en fin plads med skygge under et stort træ, og ”spaghetti og kødsovs ala Kirsten” blev fabrikeret på kort tid, hvorefter vi i aftensolen og med begyndende fyrværkeri i baggrunden kunne lade roen falde på den lille omrejsende familie.