Søndag var disponeret med en formiddag
ved poolen, så vi kunne have planmæssig afgang kl. 12:00.
Dermed bød formiddagen på en ny tur i
poolen, og vi fik ”tømt ud” i alle beholdere i autocamperen.
Udover at camperen har aircondition, gaskomfur, gasovn,
mikrobølgeovn, kaffemaskine, toaster og naturligvis træk & slip
samt bruser, så er den også så snedigt indrettet, at vi fra et
betjeningspanel kan tænde for vandvarmer og vandpumpe samt en stor
svedig generator, der kan lave strøm, når vi ikke er på en plads.
Men køleskabet er gaskølet og førerhuset kører på alm.
aircondition, så det er kun hvis selve kabinen skal køles, at
generatoren skal bruges.
Vedr. træk & slip, så har bilen
naturligvis sin egen vandbeholder med ”frisk” vand, men derudover
har den også en tank til ”brown water” (gæt selv...) og ”grey
water”. Og den har et afløb, der på campingpladsen kobles direkte
på en kloak, så ALLE enkeltpladser til autocampere er altså
kloakerede, så man kobler sin vogn på et kloaknet og sender sit
spildevand direkte ud af vognen. Det er sgu' da et ret omfattende
setup, hvor de store pladser altså har et fuldt kloaknet etableret.
Godt så – nok om VVS-installationer
og ”brown water”...
Vi kom afsted kl. 12, og måtte lige
supplere op med dagligvarer og solcreme, shampoo og barbergrej inden
vi kørte sydover på Highway 99. Ved Delano rykkede vi østpå ad
California State Route 155 mod Glennville, og vi blev fulgt på vej
af store vinmarker og store marker med mandeltræer. Alt sammen fladt
som en pandekage...
Efter et stykke tid var vi stille og roligt kommet op i 1.000 fod. Og lidt senere ramte vi 2.000 fod, og vi var dermed tæt på ”toppen”, da forventningen jo var ca. 2.600 fod (ifølge turlederens præcise research...). Ved 3.000 fod var vi vist blevet snydt lidt, og lad os bare springe 4.000 og 5.000 fod over, for vi toppede på 6.102 fod inden vi via vejskiltene fik besked på at køre i lavt gear nedad (i en bil med automatgear) samt fik venlig info om, at der var køer (dem, der siger muuuh) på vejen samt nedkørsler med op til 13% fald!!
Undervejs nåede Lasse også lige at joke med, at han ville kaste vores nyindkøbte vand-fodbold udover en bjergside...og ups, så tabte han bolden.
Det er det, vi kalder en "selvhenter"...heldigvis en ufarlig tur i nogenlunde fremkommeligt terræn.
Men smukt var det – og vi fik en fin tur gennem bjergene. Og det der Alta Sierra er altså et lille skisportsområde, så måske vi burde have luret, at +6.000 fod (små 2 km's højde) var et sandsynligt scenarie for vores Ford E-450, der i den ”lille” udgave kommer med en 5,4 liters V8-motor med 255 HK...truckers!!
På både ”op- og nedturen” måtte
vi nogle gange holde ind på små ”turnouts” for at lade den
hurtigere trafik komme forbi, men langt om længe kom Lake Isabella
frem i horisonten, så vi var nu tæt på vores campingplads – KOA
Lake Isabella.
Og i det såkaldte ”in the middle og
nowhere” kom vi til pladsen, hvor check-in var en kombination af
saloon, købmandsbutik og campingreception. Vi fik super behandling,
og en fin plads med god udsigt til bjergene.
Mads syntes, at aftensmaden lod vente på sig, men til sidst var der mad på bordet.
Efter en test af poolområdet blev der tænkt op i grill'en, og det var tid til at teste vores nyindkøbte ”sådan-holder-du-din-majskolbe-uden-at-brænde-fingrene”-holdere, som vi havde købt, da vi shoppede dagligvarer til frokost.
Efterfølgende testede vi også vores ”mega-marshmallows”, som vi havde købt – og de viste sig, at de var beregnet til ”triple-kiks”.
Med en Budweiser til mor og far (og en
slurk til Lasse og Emil) var nogen godt trætte og Lasse havde
hovedpine (!!), så vi koblede ud ved 22-tiden og gjorde klar til en
ny dag med en tur på Kern River mandag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar