Rolig tur på Kern River

7. juli sov vi længe – dvs. til noget i retningen af 8:45 inden der kom liv i de første. Vi spiste morgenmad lidt en og en, for der var ikke en samlet plan for at få dagen i gang.

Kirsten og Emil gik først til poolen – efterfulgt af Mads. Da Jens spiste morgenmad var solen allerede godt igennem – og ”hvor-varmt-det-er-her”-testen blev indledt med Jens' armbåndsur på campingbordet midt i solen. Stille og roligt steg temperaturen til 53,2 grader kl. 10:40 om formiddagen. Pyh ha – Farfar ville ikke bryde sig om det her...

Mads fik lavet lidt morgentræning, og efterfølgende kom alle mand (m/k) i poolen med 20 baner i bassinet (kun for m) – og ellers var vi bare under opvarmning til vores familie-rafting på Kern River kl. 14.

Vi fik en hurtig bid stående frokost og kørte 12:30 mod Kernville for at være klar 13:30 iført sko, der måtte blive våde samt iført tøj, der hurtigt tørrer igen.

Da vi kom frem fik vi den lidt nedslående besked, at vi ikke kunne sejle i 2'er-kajak, men måtte nøjes med almindelige tubes som dem, vi kender fra Lea og Rasmus' båd i sommerhuset.

Hmm – ikke helt det, vi havde (for-)ventet, men alternativet var en aflysning, så vi sagde ja tak til en tube-tur på Kern River. Vi blev kørt tre miles op langs Kern River og fik af chaufføren at vide, at der på tredje år er kommet meget lidt smeltevand via Kern River til Lake Isabella. Faktisk svarer de sidste tre års vandmængder ikke engang helt til den normale vandmængde for ét år, så derfor er der ret lavvandet og dermed heller ikke mulighed for at sejle kajak, da vandstanden er for lav.

Kern River er 270 km lang og fødes af smeltevandet fra Mount Whitney. Floden løber fra Sierra Nevada og dræner hele dette bjergområde som den eneste flod, der løber mod syd.

Men en flod uden vand betyder River Rafting uden...river, så vi måtte forberede os på en rolig tur. Ikke desto mindre fik vi instrukser om, at holde godt fast i tube'n og hvis vi faldt af – skulle vi drive med fødderne forrest, så vi ikke risikerede ulykker eller flækkede tænder.

Så fem mand i fem tubes. I starten var det MEGET roligt og vi drev stille og roligt, men efter et stykke tid kunne vi høre floden mere brusende. Aftalen var egentlig, at Lasse skulle være forrest og Jens skulle være bagerst, men vi blev spredt lidt – trods det rolige vand....og indrømmet: Jens gik på grund et par gange, og undervejs blev det til et par lede ”trælår”, når en sten ramte rumpen eller ryggen på vej ned ad floden.

Solen var bagende varm, og vi fik næsten 3 timer på floden på turen tilbage til basen. Det var på ingen måde adrenalin-pumpende hidsigt, men det var en fantastisk smuk tur ned gennem canyons og bjerge, så helt sikkert pengene værd. Spændingsniveauet var nok hverken på Djurs Sommerland eller Lalandia-niveau, men kulissen var ikke til at slå.

  

Tilbage på basen gik der lidt shopping i den, så Kirsten fik et par 5-finger shoes, Jens fik et par t-shirts med ”Kern River”-statements og Mads (og Emil) fik en ”sommerhat” - officielt til deling, men sandsynligvis mest til Mads, så han kan spille smart om nogle uger, når han skal med gutterne til Lloret de Mar i Spanien.

Aftensmaden bød på lækker sammenkogt ret med godt amerikansk oksekød, og i skrivende stund har vi færdigdrøftet morgendagens rute til Campland on the Bay i San Diego, hvortil vi har en tur på 5-6 timer og i alt 268 miles (430 km). Planen er, at vi kører mlm. 7 og 8, så vi er fremme engang over middag, så vi måske endda kan nå at se lidt Brasilien-Tyskland, når vi er checket ind på campingpladsen.

Over and out fra Sunny California.