Goodbye USA - Daws Hinnerup

Fredag morgen var ”ren rutine” med morgenlogistik og morgenmad. Vi var klar til afgang allerede ved 9-tiden, men skulle lige vente på at ”Tilly’s” skulle åbne kl. 10, for vi havde lige et eneste slutindkøb, der skulle klappes af.

Vi kørte fra hotellet 9:45 og fik handlet hos Tilly’s og satte herpå navigationen mod Staples, hvor Lasse skulle bruge nogle specielle amerikanske, linierede blokke, som han ikke kunne ”leve uden”. Og derpå var kursen sat mod Alamo’s biludlejning i Los Angeles International Airport.

 

Vi ramte LAX kl. 11 og afleverede bilen for efterfølgende at køre med shuttlebus til Terminal 5, hvorfra turen gik fra Los Angeles til Detroit og videre til Amsterdam og slutteligt videre til Billund.

Vi fik en bid mad i lufthavnen i LA og Jens fik fulgt op på Karmann Ghia-handlen inden vi fløj kl. 13:25 lokal tid. Turen til Detroit var på godt fire timer med en kort mellemlanding på under en time inden det lange stræk mod Amsterdam.

I Detroit fandt vi ud af, at vi havde mistet den første ting på rejsen: Emil's cap, som han havde glemt i flyet fra LA. Heldigvis ikke den største ulykke, da det var en billig cap købt i Storcenter Nord, så mon ikke det går...

Fra Detroit var der afgang lokal tid kl. 21:45 (3 timer forskudt fra LA) og der var dermed udsigt til små 8 timer i luften til Amsterdam, som vi ramte kl. 11:30 lokal tid. Her var der ligeledes en kort mellemlanding inden den sidste times flyvning til Billund, hvor vi landede 13:40 - altså godt 15 timer efter afgang fra LA.

Vi var godt "ristede" da vi landede - og sultne efter noget "stabil føde", så vi satte kursen mod SuperBrugsen i Billund, hvor vi købte mælk, rugbrød, leverpostej og agurk...

Således beriget med en "happy ending" og en hjemmefødnings fascination af en dansk rugbrødsmad sidder vi nu på Højager 86 og kigger på store bunker vasketøj, der vidner om en alsidig ferie, som har budt på masser af oplevelser.

Faktisk føles det lidt som om vi har været på flere ferier, for de forskellige delelementer med storbyferie i New York, camperferie i Californien og solferie i Santa Monica står som hvert sit afsnit, der har haft hver sin charme og hver sin mængde udfordringer.

Vores 2014-tur står på en eller anden måde som en endnu bedre tur end den, som vi havde i 2012 - måske bare fordi vi "lige er landet". Men måske også fordi vi lavede flere ting - så flere steder og havde flere indbyggede oplevelser. Og naturligvis fordi drengene er blevet ældre og på den måde meget mere "flyder med" i de fælles aktiviteter, så vi dermed også har haft maksimal glæde af hinandens selskab.

Lasse har proklameret, at vi ikke ser ham de næste tre uger, for nu vil han bare være på sit værelse. Emil er allerede hos en kammerat. Mads er smuttet ned på boldbanerne for at spille bold med gutterne - og vi to gamle sidder her og "strækker ud".

Om lidt slentrer vi ned til Marianne og Claus for at blive opdateret på "livets gang i Hinnerup" - og så er den ferie slut.

Tak for en god ferie - og tak til jer, der læste med.

Hinnerup, d. 19. juli 2014 kl. 20:41 (lokal tid:-)

Solbadning og jagten på "Den lækre 68'er"

Torsdag stod vi (nogen af os) op kl. 7:30 for at nappe en løbetur - feriens sidste løbetur efter at vi hhv. søndag, tirsdag og nu torsdag havde løbet hhv. 9, 6 og 5 km. Vi spiste morgenmad og rykkede herpå direkte til poolen. Der var godt nok rift om de gode pladser, så der var ikke liggestole til alle mand, men med lidt hjælp fra håndklæder samt en almindelig stol gik det fint. Og både Mads, Lasse og Emil var undervejs i hotellets fitness-rum, så logistikkabalen gik op.

Vi fik frokost ved poolen og hev så de sidste timer ud af eftermiddagssolen inden vi kl. 16 sagde farvel og tak til pool-området for sidste gang på denne USA-tur.

Og Emil fik tiden til at gå med en blindsmagning på 3 forskellige slags cola - dvs. den almindelige Coca-Cola, Coca-Cola Zero samt den koffeinfri udgave, som vi også havde fået på lager:

Kirsten, Lasse, Emil og Jens skulle på tur for at se på Karmann Ghia, mens Mads nærmest så frem til en aften på egen hånd, hvor han i ro og mag og uden familien på slæb kunne spise for sig selv samt været lidt alene på hotelværelset med en god (poker-)bog og lidt blandet fjernsynskiggeri.

Vi kørte mod Newport Beach kl. 17og røg i en lang og langsomtkørende kø rundt om Los Angeles. Det stod hurtigt klart, at vi ikke kunne holde vores aftale kl. 18, men Mike var forstående og helt OK med, at vi blev lidt forsinkede. ”Lidt” blev så til næsten en time, for vi var først fremme kl. 18:55…., men det var hele turen værd og vi fik set og prøvekørt en dejlig VW Karmann Ghia fra 1968 (samme årgang som Jens) og vi fik set lidt under motorhjelmen og rundt omkring på den forholdsvis nyrenoverede bil. Den var lidt ”bobbet” i sit look, fordi den var sænket lidt og stod med Porsche-fælge, men Mike var helt med på, at bilen – hvis vi skal købe den – skal fremstå så original som muligt og dermed i et ”classic” look med stålfælge med crom-hjulkapsler etc.

Det var en fed bil…ja – endda en cabriolet med nyt tag, så nu må vi se, om vi kan få lavet en fair deal og om bilen reelt kan blive en realitet for os, for så bliver munden vel lukket på Jens, der som sagt har talt om Karmann Ghia i næsten 20 år….og som har proklameret, at han i hvert fald skal have en Karmann Ghia inden han bliver 50….

Undervejs retur fra Newport blev det til en hurtig gang Subway-sandwich og en helt uproblematisk tilbagetur til Santa Monica, hvor Mads havde spist på hotellet og ganske rigtig ”fladede ud” på værelset, da vi kom retur.

De efterfølgende timer gik med at pakke vores oprindelige fire kufferter + den nye kuffert, som vi havde købt i Camarillo. 

Alle kufferter blev fyldt til kanten med kyndig pakning af Kirsten og Jens, mens Mads hjalp Emil med at skrive det obligatoriske postkort, der skulle hjem til den kommende 3. A på Rønbækskolen.

Herefter var vi klar til at gå til køjs – til en sidste nat inden vi skulle op kl. 7 for at blive klar til at komme afsted kl. 10 fra hotellet.

"Shop Amok" for store og små

Onsdag stod vi op i god tid, for nu var der dømt tur til Camarillo Premium Outlet nord for Santa Monica. Vi havde drøftet, om vi skulle droppe en egentlig shoppingtur og så bare shoppe i Santa Monica, men Lasse havde set et par ting, da vi var i Camarillo fredagen inden, så vi var alle klar til at tage på shoppingtur.

Afsted det gik og undervejs fik vi drøftet, hvad vi hver især skulle have shoppet. Fremme i Camarillo fik vi analyseret oversigtskortet over de 160 butikker og vi fik lagt en rute. Der gik dog ikke længe før vi var delt i to grupper, og der gik heller ikke længe før vi blev fristet ind i den ene butik efter den anden. Og så var (forbrugs-)festen i gang…:

Mads blev først fristet af en skindjakke, der var så billig, at han ikke kunne lade være…og lidt efter blev han så fristet af én til, så han både købte en hvid og en sort skindjakke. 

Lidt efter var han på skoindkøb, og kort herefter havde Kirsten og Emil været på Converse-skoindkøb. Mads blev fristet af et par Gap-bukser og Lasse og Emil købte polotrøjer hos Ralph Lauren. Tilsvarende var Jens i polotrøje-mode i Tommy Hilfiger-butikken og Kirsten fik et par ”zebra-stribede” bukser i Ralph Lauren. Og herfra gik turen så forbi Adidas og Nike inden Mads fandt et par megafede Nike-sko til kun 40 dollars.

Og så købte vi naturligvis en ny kuffert til alle varerne:-) 

Vi brugte det meste af dagen i outlet’et og kom først fra Camarillo ved 17-tiden, hvilket var lidt presset, da vi havde en aftale i Newport Beach syd for Los Angeles kl. 19.

En aftale?? Og hvad var så dét, der var så vigtigt?! Jo – det var et besøg hos Mike, der har en hvid Volkswagen Karmann Ghia fra 1968 til salg, og den skulle vi lige kigge på…. Siden Jens i 1995 studerede på San Francisco State University og første gang så en VW Karmann Ghia har han været forelsket i sådan en ”bil nr. 2”, og der er over de sidste næsten 20 år blevet brugt mange timer på at søge efter biler i hhv. Tyskland og USA.

I det nordlige Tyskland står i øjeblikket et rimeligt eksemplar, mens der i Californien (og visse andre dele af USA) ligeledes findes en række gode eksemplarer. Og allerede før vi kom til San Diego havde Jens været ved at søge på mulige købsobjekter, og dette hvide eksemplar havde været i kikkerten et stykke tid, men vi havde ikke haft tid til at tage på bilindkøb, så nu skulle det være…

Da vi ringede til Mike for at sige, at vi var lidt forsinkede, så sagde han, at han hellere ville vente til torsdag aften, hvilket vi så måtte acceptere – selvom det så ville ”ramme” vores sidste aften i Santa Monica.

Vi kørte så i stedet direkte retur til hotellet, hvor der nærmest var modeshow på værelset, og hvor Mads var topgejlet da vi gik ud for at spise, for der var både nye sko, nye bukser, ny tanktop, ny cap og ny skjorte, så det vist kun var underbukserne, der var en del af den gamle garderobe fra DK.

Vi gik forbi Camper-butikken efter et par sko til Jens – et par sko, som Jens havde set i New York for 14 dage siden, men som han ikke havde fået købt, da Camper på 5th Avenue var lukket, da vi på sidstedagen i New York var på indkøb, så godt at de samme sko også var her i Santa Monica.

Vi valgte den nemme aftensmad ved endnu engang at indtage Buca di Beppo, hvor vi indledte med den berømte bruschetta suppleret med diverse pastaretter samt ikke mindst en meget stor ”rød sodavand med flødeskum” til Emil.

Efter dét måltid var vi klar til at drible hjemover for at få overblikket inden torsdag, der var vores sidste reelle feriedag, hvor vi dels skulle ha’ ”solbadningsslutspurt” og dels på tur til Newport Beach for at se på Karmann Ghia.